Wadschier.dk - Slægtsforskning og digitaliserede kilder

Om siden

Min interesse for slægtsforskning begyndte da min far viste mig det materiale som han selv havde udarbejdet for vores slægt i 1970'erne. Derudover havde han været utrolig flittig til at besvare familiens adskillige fotos, breve og andre dokumenter. Da de første folketællinger i afskrift blev tilgængelige på nettet i 1996 blev jeg mere nysgerrig, og det helt store spring var da arkivalieronline.dk blev lanceret 2003. Udover at have arbejdet videre med min fars materiale begyndte jeg på min mors slægt og senere mine børns aner. Det har resulteret i mange kontakter med mennesker verden rundt og flere arkivbesøg. Desuden har mange venlige mennesker bidraget med oplysninger om min slægt. Mine aner har bragt mig vidt omkring i landet både geografisk med også blandt sociale klasser. Det har resulteret i mange spændende historier om vidt forskellige aner.

Med ønsket om at komme i kontakt til andre som forskede i samme slægter som jeg blev wadschier.dk lanceret i 2005. Dengang var det kun slægtsdatabasen og ukendte billeder som var på siden. Kort tid efter begyndte jeg at besøge arkiverne og med ønsket om at få maksimalt udbytte af mine arkivbesøg begyndte jeg at affotografere navneregistre. På denne måde kunne jeg i ro og mag hjemme finde anerne i navneregistrene og ved næste arkivbesøg vidste jeg præcis hvilke indførelser i arkivalierne jeg skulle have fat i. Herved undgik jeg den, ofte meget store, spildtid på selve arkivet med at søge navneregistrene igennem. Herved blev mine arkivbesøg yderst udbytterige. Inspireret af andre begyndte jeg at lægge affotograferinger af navneregistrene på nettet i håbet om andre kunne drage samme nytte af dem. Sideløbende med disse aktiviter var det meget naturligt at sætte sig ind i opbygning af hjemmesider. Denne del har siden været omfangsrig og jeg har brugt en stor del tid på programmering, databasedesign og søgemaskineoptimering.

Jeg deltager gerne i andre projekter og stiller i denne forbindelse gerne serverplads til rådighed. Dette gælder også hvis du har f.eks. affotograferinger eller afskrifter af arkivalier som du ønsker tilgængeliggjort her på siden. Eksempler på projekter kunne f.eks. være indtastning af materiale, som jeg har udarbejdet et online system til.

Min fritid går blandt andet med at vedligeholde hjemmesiderne mens jeg til dagligt arbejder som læge.

Jeg modtager med glæde konstuktiv kritik - send mig derfor gerne en besked.

Sidst opdateret 17-1-2020
Valid XHTML 1.0 Transitional Valid CSS!

Bruger:

Kodeord:

     Glemt kode      ? 

Følg Wadschier.dk på Facebook    Følg Wadschier.dk på Twitter    Tilmeld Wadschier.dk RSS Feed


Tilmeld nyhedsbrev
  
    Tweet