Opbygning af slægtstræer og afgrænsning af oplysninger

Udgivet: 15. december 2013 - Opdateret: 15. december 2013

Som nybegynder, men også mere erfaren slægtsforsker, overvejer man i hvilket omfang man skal medtage personer i sine registreringer. Kun de direkte aner? Skal deres søskende med? Eller skal man tage alle blodbeslægtede med? Hvad med efterkommere? Det vil naturligt være forbundet med fordele og ulemper med disse afgrænsninger. I samme ombæring bør man også grundigt overveje hvilke oplysninger om de enkelte personer man medtager. Det er en balancegang. Hensigten med nærværende artikel er at belyse fordele og ulemper i omfanget af personregistreringer samt komme med forslag til mere eller mindre kendte kilder med hensigt på at udvide slægtstræet. Der er derfor fokus på kilder som kan være med til at afklare familiære forhold samt personers oprindelsessted. Sidst i artiklen er henvisninger til de i artiklen omtalte kilder.

Der er kun fordele ved at registrere sine oplysninger i et slægtsprogram, hvorfor man bør undgå alternativer. Håndskrevne noter eller indførelser i tekstdokumenter, regneark og lignende er uhensigtsmæssige. Oveblikket mistes og udveksling af data er kompliceret. De fleste slægtsprogrammer kan lave adskillige slægtstavler og har flere fordele som jeg kommer ind på senere i artiklen, særligt skal fremhæves at programmerne kan gøre opmærksom på fejl.

Indledningsvis defineres en række begreber. Slægtskab er ens blodbeslægtede. En persons blodbeslægtede dækker derfor over følgende: De personer som man nedstammer fra (personens aner, f.eks. bedsteforældre og oldeforældre), alle de personer som stammer fra én selv (personens efterkommere, f.eks. børn og børnebørn) eller de personer som man har fælles stamfader eller stammoder med (f. eks. søskende, fætre og grandkusiner). I denne sammenhæng er det relevant at nævne svogerskab (f.eks. ægtefællens bror), som ikke er en blodbeslægtet, men derimod indgift.

Slægtstræernes struktur

Lad os tage udgangspunkt i et simpelt stamtræ - anetræet. Her haves proband (personen man tager udgangspunkt i), to forældre, fire forældre, otte oldeforældre, seksten tip-oldeforældre osv. Denne opbygning er nok den mest interessante da man her beskæftiger sig med sin lige linje og selvsagt er blodbeslægtet med alle. Man registrerer her som minimum fødsel/dåb, vielse og død/begravelse samt begivenhedernes respektive sogne samt præcise kildehenvisninger. Dette er absolut minimum. Man bør søge at underbygge disse begivenheder med yderligere kilder. For kirkebøgernes vedkommende kan suppleres med konfirmation og til- og afgangslisterne. Hertil er folketællingerne et godt supplement hvor der fra 1845 oplyses fødesogn, man skal være opmærksom det kan være konfirmationssognet der er oplyst. Andre kilder hvor fødselsdag og -sted ofte angives er borgerskabsprotokoller. Pasprotokoller og tyendeprotokoller angiver, udover fødselsdag- og sted også destination. Af fæsteprotokollerne angives ofte enten fødested eller hvorfra personer kommer.

Forsøg på stringent at føre disse lige linjer bagud viser sig efterhånden vanskelige. Her vil det være en fordel at medtage de direkte aners søskende. Ved disses fødsels- eller dåbsindførelse kan der være vigtige informationer om hvor forældre stammede fra. Ofte stod nære familiemedlemmer faddere og bemærk i kirkebogsindførelse hvor de bor. Det kan være en indikator for hvor forældrene er fødte.

I forlængelse heraf kan udvides med aners søskendes ægtefælle og børn. Disse kan også være at finde blandt anernes faddere. Desuden ser man ikke sjældent at forældrene i deres alderdom bor hos et af deres børn og dennes familie i et andet sogn end hvor de har tilbragt størstedelen af deres tilværelse. Når man begynder at beskæftige sig med denne lidt bredere del af familien er det oplagt at søge oplysninger i skifteprotokollerne. Der er desværre ikke altid bevaret skifteprotokoller. Er man heldig kan man dog ofte få oplyst flere nære familiemedlemmer samt hvor de på det pågældende tidspunkt boede. Som yderligere afklaring på familiære forhold kan lægdsrullerne benyttes da navnene på far og søn fremgår.

Næste skridt er at udvide og medtage aners søskendes børns efterkommere. Man er nu samtidig igang med efterkommertræer. Registreringerne bliver naturligvis meget mere omfattende og frygten for fuldkommen uoverskuelighed er nærliggende. Dette er et godt argument for at benytte et slægtsprogram til sine registreringer da overblikket lettes. Ved at medtage efterkommerlinjer vil man ikke sjældent støde på personsammenfald, særligt i tiden hvor man blev boede på samme egn hele livet. Ligeledes er det ikke sjældent man møder ægteskaber mellem nært beslægtede f.eks. fætter-kusine ægteskaber. Såfremt man ønskede at gifte sig med en nærtbeslægtet (herunder besvogret) skulle der ansøges kongen om dispensation.

Når en ane optræder flere steder i stamtavlen

Det er højst sandsynligt man på et tidspunkt finder en ane som optræder som f.eks. oldefar i to linjer og man taler da om anesammenfald. Hvis samme ane optræder i to linjer, men på forskelligt niveau, taler man om aneforskydning, f. eks som oldefar i en linje og tipoldefar i en anden. Anesammenfald ses i svingende omfang, men vil være hyppigere i visse kredse: blandt adelsslægter, i afgrænsede områder (øer eller isolerede egne) og begrænset til visse erhverv (f.eks. købmænd og håndværkere). Hertil afhænger hyppigheden også af årstallet man befinder sig i samt om folkets viden om konsekvenserne af indavl.

Disse anesammenfald kan sommetider medføre at man nu pludseligt har fået oplysninger om en person som man var gået i stå med. Mange slægtsprogrammer har en funktion som kan søge efter mulige identiske personer ud fra en række opstillede kriterier.

Begrænsningens kunst - er det overhovedet nødvendigt?

Som minimumregistrering for hver person anbefales fødsel/dåb, vielse og død/begravelse med angivelse af sted og præcis henvisning til kilde. Man bør søge at få disse oplysninger bekræftet i flere uafhængige kilder - optimalt i primære kilder. Selvom de mest interessante er ens direkte aner er det en fordel at udvide stamtræet yderligere da der ofte hos anernes nærtbeslægtede findes værdifulde oplysninger. Umiddelbart kan det blive meget omfattende hvis man medtager alle blodbeslægtede, men med brugen af slægtsprogrammer mister man ikke overblikket. Samtidig bør man benytte sit slægtsprograms funktion til at søge efter identiske personer.

Oversigt over forslag til kilder som kan hjælpe i søgningen på anernes ophav med fokus på fødselssted og dato:

• Kirkebøger: Benyt navneregistrene til kirkebøgerne for Nørrejylland, Fyn og Sønderjylland. For Sønderjyllands vedkommende findes også personregisterførerne.
• Bispearkiverne: Tilladelser til ægteskab mellem nært beslægtede findes for Nørrejylland og for Fyn, Als og Ærø i bogen "Det blev i familien" af Steffen Hoven.
• Pasprotokoller: I pasprotokollerne oplyses bla. personens fødested og destination, se pasprotokoller for Ringkøbing.
• Skifteprotokoller: Disse giver indblik i familiære forhold. Se skifteprotokoller for Nørrejylland og for Fyn.
• Fæsteprotokoller: Der er ofte oplyst fødested eller tidligere bopæl i fæsteprotokollerne som kan ses for Nørrejylland og for Fyn.
• Borgerskabsprotokoller: Uddrag af borgerskabsprotokollerne for Nørrejylland hvor fødested og dato også fremgår.
• Lægdsruller: Giver oplysning om faderens navn samt eventuel fraflytning fra sognet eller dødsfald. Kan ses for hele landet hos Statens Arkiver.
• Tyendeprotokoller: Kaldes også meldeprotokoller. Oplyser bla. fødested og dato. Se tyendeprotokoller for Nyborg.