Wadschier.dk - Slægtsforskning og digitaliserede kilder

Opbygning af slægtstræer og afgrænsning af oplysninger

Udgivet: 15. december 2013 - Opdateret: 15. december 2013

Som nybegynder, men også mere erfaren slægtsforsker, overvejer man i hvilket omfang man skal medtage personer i sine registreringer. Kun de direkte aner? Skal deres søskende med? Eller skal man tage alle blodbeslægtede med? Hvad med efterkommere? Det vil naturligt være forbundet med fordele og ulemper med disse afgrænsninger. I samme ombæring bør man også grundigt overveje hvilke oplysninger om de enkelte personer man medtager. Det er en balancegang. Hensigten med nærværende artikel er at belyse fordele og ulemper i omfanget af personregistreringer samt komme med forslag til mere eller mindre kendte kilder med hensigt på at udvide slægtstræet. Der er derfor fokus på kilder som kan være med til at afklare familiære forhold samt personers oprindelsessted. Sidst i artiklen er henvisninger til de i artiklen omtalte kilder.

Der er kun fordele ved at registrere sine oplysninger i et slægtsprogram, hvorfor man bør undgå alternativer. Håndskrevne noter eller indførelser i tekstdokumenter, regneark og lignende er uhensigtsmæssige. Oveblikket mistes og udveksling af data er kompliceret. De fleste slægtsprogrammer kan lave adskillige slægtstavler og har flere fordele som jeg kommer ind på senere i artiklen, særligt skal fremhæves at programmerne kan gøre opmærksom på fejl.

Indledningsvis defineres en række begreber. Slægtskab er ens blodbeslægtede. En persons blodbeslægtede dækker derfor over følgende: De personer som man nedstammer fra (personens aner, f.eks. bedsteforældre og oldeforældre), alle de personer som stammer fra én selv (personens efterkommere, f.eks. børn og børnebørn) eller de personer som man har fælles stamfader eller stammoder med (f. eks. søskende, fætre og grandkusiner). I denne sammenhæng er det relevant at nævne svogerskab (f.eks. ægtefællens bror), som ikke er en blodbeslægtet, men derimod indgift.

Slægtstræernes struktur

Lad os tage udgangspunkt i et simpelt stamtræ - anetræet. Her haves proband (personen man tager udgangspunkt i), to forældre, fire forældre, otte oldeforældre, seksten tip-oldeforældre osv. Denne opbygning er nok den mest interessante da man her beskæftiger sig med sin lige linje og selvsagt er blodbeslægtet med alle. Man registrerer her som minimum fødsel/dåb, vielse og død/begravelse samt begivenhedernes respektive sogne samt præcise kildehenvisninger. Dette er absolut minimum. Man bør søge at underbygge disse begivenheder med yderligere kilder. For kirkebøgernes vedkommende kan suppleres med konfirmation og til- og afgangslisterne. Hertil er folketællingerne et godt supplement hvor der fra 1845 oplyses fødesogn, man skal være opmærksom det kan være konfirmationssognet der er oplyst. Andre kilder hvor fødselsdag og -sted ofte angives er borgerskabsprotokoller. Pasprotokoller og tyendeprotokoller angiver, udover fødselsdag- og sted også destination. Af fæsteprotokollerne angives ofte enten fødested eller hvorfra personer kommer.

Anetræ for Maren Christensdatter 1782 Hylke - 1841 Hylke

Anetræ med Maren Christensdatter som proband samt hendes forældre, bedsteforældre og oldeforældre med grundoplysninger.

Forsøg på stringent at føre disse lige linjer bagud viser sig efterhånden vanskelige. Her vil det være en fordel at medtage de direkte aners søskende. Ved disses fødsels- eller dåbsindførelse kan der være vigtige informationer om hvor forældre stammede fra. Ofte stod nære familiemedlemmer faddere og bemærk i kirkebogsindførelse hvor de bor. Det kan være en indikator for hvor forældrene er fødte.

I forlængelse heraf kan udvides med aners søskendes ægtefælle og børn. Disse kan også være at finde blandt anernes faddere. Desuden ser man ikke sjældent at forældrene i deres alderdom bor hos et af deres børn og dennes familie i et andet sogn end hvor de har tilbragt størstedelen af deres tilværelse. Når man begynder at beskæftige sig med denne lidt bredere del af familien er det oplagt at søge oplysninger i skifteprotokollerne. Der er desværre ikke altid bevaret skifteprotokoller. Er man heldig kan man dog ofte få oplyst flere nære familiemedlemmer samt hvor de på det pågældende tidspunkt boede. Som yderligere afklaring på familiære forhold kan lægdsrullerne benyttes da navnene på far og søn fremgår.

Skifte efter Laurids Mikkelsen 1821 i Barritskov godsarkiv

Skifte efter Laurids Mikkelsen 1821 i Barritskov godsarkiv hvor hans enke, søskende, nevøer og niecer samt disses ægtefæller angives med bopæl. Læs hele skiftet på pag. 63f og 67f for at få indtryk af detaljerne.

Næste skridt er at udvide og medtage aners søskendes børns efterkommere. Man er nu samtidig igang med efterkommertræer. Registreringerne bliver naturligvis meget mere omfattende og frygten for fuldkommen uoverskuelighed er nærliggende. Dette er et godt argument for at benytte et slægtsprogram til sine registreringer da overblikket lettes. Ved at medtage efterkommerlinjer vil man ikke sjældent støde på personsammenfald, særligt i tiden hvor man blev boede på samme egn hele livet. Ligeledes er det ikke sjældent man møder ægteskaber mellem nært beslægtede f.eks. fætter-kusine ægteskaber. Såfremt man ønskede at gifte sig med en nærtbeslægtet (herunder besvogret) skulle der ansøges kongen om dispensation.

Når en ane optræder flere steder i stamtavlen

Det er højst sandsynligt man på et tidspunkt finder en ane som optræder som f.eks. oldefar i to linjer og man taler da om anesammenfald. Hvis samme ane optræder i to linjer, men på forskelligt niveau, taler man om aneforskydning, f. eks som oldefar i en linje og tipoldefar i en anden. Anesammenfald ses i svingende omfang, men vil være hyppigere i visse kredse: blandt adelsslægter, i afgrænsede områder (øer eller isolerede egne) og begrænset til visse erhverv (f.eks. købmænd og håndværkere). Hertil afhænger hyppigheden også af årstallet man befinder sig i samt om folkets viden om konsekvenserne af indavl.

Disse anesammenfald kan sommetider medføre at man nu pludseligt har fået oplysninger om en person som man var gået i stå med. Mange slægtsprogrammer har en funktion som kan søge efter mulige identiske personer ud fra en række opstillede kriterier.

Ægteskabsbevilling fra Fyns bispearkiv 1742 for Jens Nielsen Juel og Karen Hansdatter - forsideÆgteskabsbevilling fra Fyns bispearkiv 1742 for Jens Nielsen Juel og Karen Hansdatter - bagside

Kongelig bevilling til ægteskab mellem Jens Nielsen Juel og Karen Hansdatter 1742 fra Fyns bispearkiv.

Begrænsningens kunst - er det overhovedet nødvendigt?

Som minimumregistrering for hver person anbefales fødsel/dåb, vielse og død/begravelse med angivelse af sted og præcis henvisning til kilde. Man bør søge at få disse oplysninger bekræftet i flere uafhængige kilder - optimalt i primære kilder. Selvom de mest interessante er ens direkte aner er det en fordel at udvide stamtræet yderligere da der ofte hos anernes nærtbeslægtede findes værdifulde oplysninger. Umiddelbart kan det blive meget omfattende hvis man medtager alle blodbeslægtede, men med brugen af slægtsprogrammer mister man ikke overblikket. Samtidig bør man benytte sit slægtsprograms funktion til at søge efter identiske personer.

Oversigt over forslag til kilder som kan hjælpe i søgningen på anernes ophav med fokus på fødselssted og dato:


Kommentarer

Ole Henrik skrev klokken 09:49 den 16-12-2013:
Rigtig god artikel til nybegynderen og med guldkorn til den mere erfarne slægtsforsker




Ole Laursen-W. skrev klokken 09:56 den 16-12-2013:
Tak, Ole Henrik. Din beskrivelse rammer præcis mit ønske med artiklen.




Kjartan Kristjansson skrev klokken 15:16 den 16-12-2013:
God artikel. Jeg synes du skal prøve at få den medtaget i DIS-Danmarks medlemsblad SLÆGT & DATA




Ole Laursen-W. skrev klokken 16:57 den 16-12-2013:
Tak, Kjartan. Det vil jeg overveje.




Verner Henriksen skrev klokken 21:59 den 26-07-2014:
Du nævner at pc-programmer et et must. Jeg vil gerne spørge dig, om du kan udskrive alle dine data, i en overskuelig form, så de er bevaret for eftertiden, uden at data er replikeret? Jeg benytter et alm. tekstdokument, netop da jeg ønsker dette, og




Ole Laursen-W. skrev klokken 22:37 den 26-07-2014:
Verner Henriksen: Med et ordentligt slægtsprogram kan du tilpasse udskriften så den er overskuelig, desuden hjælper programmet med at finde fejl, finder personsammenfald osv. Derudover er udveksling af data med andre betydeligt lettere. Men jer er i tvivl om du med "udskrive" mener at trykke en fysisk bog eller præsentere dine data på en hjemmeside.




Verner Henriksen skrev klokken 16:30 den 27-07-2014:
Ole: Jeg mener, udskrive alt i papirform, ikke til udgivelse, men til personligt brug.




Ole Laursen-W. skrev klokken 17:14 den 27-07-2014:
Verner: jeg mener det er meget uhensigtsmæssigt at bevare i papirformat, da materialet forgår. Bevaring for eftertiden bør være digitalt og i et gængs format som tillader udveksling. De fleste slægtsprogrammer kan im- og eksportere GEDCOM-formatet.




Verner Henriksen skrev klokken 12:20 den 28-07-2014:
Trods verdenskrige og revolutioner, så har kirkebøgerne altså overlevet. Alt der kræves for at destruere digitale data er et forkert tastetryk, så jeg er helt klart af en anden mening hvad det angår. GEDCOM kan så vidt jeg forstår, IKKE registrere begivenheder som eks. folketællinger uden at kopiere disse data til hver enkel deltager, hvilket for mig at se, er katastrofalt. Jeg vil næsten hellere udvikle min egen datamodel end benytte GEDCOM. At kunne udskrive de data der er indtastet over mange år er en absolut nødvendig funktion og det bør være på en måde, så de stadig er navigerbare i analog form, også selvom meget af arbejdet foregår digitalt.




Ole Laursen-W. skrev klokken 12:38 den 28-07-2014:
Kirkebøgerne og andre arkivalier er jo netop gået tabt f.eks. brande på præstegårdene eller blevet beskadiget af tidens tand. Der er jo en grund til man har valgt at digitalisere arkivalierne og dette er netop en af dem. Når du nævner at digitale data kan destrueres er det en helt anden diskussion. Denne handler om opbevaring af digitale data herunder sikkerhedskopier.




Ny kommentar
Dit navn:
Din e-mail (offentliggøres IKKE):
Kommentar:
  Verifikation
Kode:
Ønsker du mail ved ny kommentar? Ja, tak!
 

Sidst opdateret 3-9-2018
Valid XHTML 1.0 Transitional Valid CSS!

Bruger:

Kodeord:

     Glemt kode      ? 

Følg Wadschier.dk på Facebook    Følg Wadschier.dk på Google+     Følg Wadschier.dk på Twitter    Tilmeld Wadschier.dk RSS Feed


Tilmeld nyhedsbrev
  
   
    Tweet