Kildekritik – et vigtigt grundlag

Udgivet: 11. september 2012 - Opdateret: 1. juli 2013

Som nybegynder er et af de vigtigste punkter at huske kildekritik. Det kan være meget fristende at få fyldt en stor og interessant gren på sit stamtræ. Der ligger adskillige private stamtræer på nettet, i betalingsdatabaser, udgivne slægtsbøger mv. som kan virke som en let genvej. Det kan det også være, men man bør være kritisk.

Resultatet af at man ikke sørger for grundigt at søge oplysningerne bekræftet i originale kilde kan være man arbejder videre med en hel gren som man ikke har relation til. Altså spildt arbejde. Som udgangspunkt kan man benytte sig af alle disse muligheder – men ikke blindt. Hver eneste oplysning bør søges bekræftet i den primær kilde.

Med fordel kan man i nogle tilfælde benytte sig af sekundære kilder i form af registre, afskrifter, uddrag mv. Men bør naturligvis søge oplysningen bekræftet i den primære kilder. Et eksempel på hyppigt benyttede sekundære kilder er navneregistre til kirkebøgerne, eksempler kan ses her for Nørrejylland, Sønderjylland og Fyn. Primærkilderne er i disse tilfælde selve kirkebøgerne som kan ses på Arkivalieronline, der, ligesom de originale registre, fysisk befinder sig på de respektive Landsarkiver.

Mundtlige beretninger er et eksempel på en kilde som vil bærer et subjektivt præg. Ofte er der familiehistorier om familiemedlemmer der er blevet overleveret fra generation til generation. Det kan være historier om at man er efterkommer af en adelsslægt eller har ansigtskarakteriska som stammer fra indvandrere fra Sydeuropa. Disse er ofte gode fortællinger som man som udgangspunkt bør stille sig meget skeptisk overfor.

Angående private hjemmesider fremgår kilderne ofte ikke. Der kan være flere årsager. Personligt har jeg valgt ikke at lægge dokumentationen for mine fund på min hjemmeside, af den årsag at jeg håber folk vil kontakte mig og vi på den måde får udvekslet oplysning, der kommer andre øjne på sagen, hjælper hinanden videre osv. Jeg har i øvrigt utrolig god erfaring med denne model, ligesom jeg også har god erfaring med at kontakte andre som har lagt deres anetræ online. Udover man kan samarbejde om videre søgen af fælles slægt kan det være en fordel at andre gennemser ens fund. Der kan være fejl som således opdages og rettes og man skærper sin kildekritiske sans.

Overvejelser man bør gøre sig når man præsenteres for en kilde:

• Hvornår er kilden udfærdiget? Samtidig? Overlevering?
• Hvem har lavet den og er den subjektiv eller objektiv? Var den tiltænkt en bestemt modtager?
• Hvorfor er den lavet - og var der en bestemt hensigt? Bestilt?
• I hvilket miljø er den udarbejdet? Socialt? Geografisk?